Tilbygning hævet terrasse med terrasse-dæk i hårdt træ / København
For at skabe en direkte udgang fra husets køkken-alrum, hævede vi terrassen fra det omgivende terræn. Terrassen blev bygget op på en lav mur i samme sten som huset, og en del af afskærmningen er udført i glas for at give læ. Terrassedækket i hårdttræ blev kraget ud over muren, og som en ekstra detalje installerede vi indbygget lys i udkragningen, således at terrassen ”svæver”, når mørket først sænker sig.